Velkommen

Velkommen. Jeg hedder Dorthe Kofoed og jeg håber, du med denne hjemmeside får et indtryk af, hvad jeg kan hjælpe dig med.

Jeg er uddannet psykolog fra Københavns Universitet i 2003 og har mange års erfaring med forskellige opgaver. Jeg blev autoriseret i 2005, godkendt af Psykolognævnet som Specialist i psykoterapi i 2011 og godkendt Supervisor i psykoterapi i 2016. Jeg er medlem af Dansk Psykologforening og følger dermed også de Nordiske etiske regler.

Jeg kan tilbyde individuel psykoterapi i såvel kortere som længere varende forløb – til voksne og unge fra 12 år. Jeg tilbyder parterapi, hvor jeg både arbejder alene med parret – eller sammen med en kollega udfolder parrets mønstre og problematikker. Jeg har en gruppeanalytisk efteruddannelse og arbejder således også terapeutisk med grupper. Jeg foretager psykologiske tests og udformer rapporter om Forældreevne. Desuden har jeg mange års erfaring i supervision og tilbyder dette både til psykologer individuelt eller i gruppe samt til tværfagligt sammensatte grupper. Desuden underviser jeg i specifikke psykologiske problemstillinger.

Jeg er del af et praksisfællesskab centralt i København ved Israels Plads, hvor jeg tager imod klienter alle ugens hverdage. Vi er 10 dygtige psykologer, som inspirerer hinanden og sikrer fortsat faglig udvikling og sparring. Vi går også sammen ved opgaver, som kræver mere end en psykolog.

Jeg samarbejder desuden med Falck Healthcare, SOS International, Prescriba, Work/Life samt flere forsikringsselskaber. Psykologcentret har endvidere et samarbejde med flere city-gymnasier ift. eksamensangst. Ved evt. behov for kontakt til en dygtig psykiater, har jeg gode kolleger, som jeg kan henvise til.

Jeg har ikke overenskomst med Sygesikringen og kan derfor desværre ikke tage imod en henvisning fra din egen læge.

Du er meget velkommen til at kontakte mig for yderligere information eller spørgsmål.